Individuel terapi
– Wayne Dyer
Terapi for dig
Alle kan på et tidspunkt i deres liv, være i en situation hvor samtale med en terapeut, kan være vejen ud af deres problem. De fleste søger psykoterapi, fordi de oplever følelsesmæssig smerte – stress, angst, depression, sorg, usikkerhed, ensomhed eller mindreværd.
Men et psykoterapeutisk forløb kan også være de første skridt i en personlig udviklingsproces. Igennem et terapeutisk arbejde, kan du blive bevidst om, uhensigtsmæssige livsmønstre, som hæmmer dine livsudfoldelse og stiller sig i vejen for muligheden for at leve det liv du ønsker.
Her kan du lære at orientere dig konstruktivt i dit indre landskab, og i den proces transformere gamle mønstre og derved genfinde og styrke kontakten til din indre kerne. Kontakten til din indre kerne er afgørende for, at du kan navigere bevidst og skabe det liv du ønsker at leve.
Eksempler på temaer vi kan arbejde med i terapi:
- Sensitive træk
- konsekvenser ved at være voksen barn af en misbruger
- Sorg ved sygdom, dødsfald eller skilsmisse
- Usikkerhed/angst
- Depression/nedtrykhed
- Humørsvingninger
- Stress og uro
- Parforholds / single problemer
- Seksualitet / manglende lyst
- Ensomhed
- Følelsen af at være forkert og utilstrækkelig
- Manglende selvværd / selvtillid
- Udfordringer i relationer – job, partner, venner/veninder
- Personlig udvikling – finde vejen til egne resourcer og styrke
- Ønsket om mere livsglæde / energi / tilfredshed
Da målet for terapien er forskellig fra person til person, vil jeg i min tilgang inddrage forskellige terapeutiske metoder afhængig af den konkrete situation. Jeg gør brug af indsigter og metoder fra kognitiv, systemisk, psykodynamisk, eksistentiel, humanistisk og transpersonel psykologi. Derudover kan jeg inddrage principper og øvelser fra mindfulness.
Jeg modtager løbende supervision og egenterapi. Jeg følger Psykoterapeut Foreningens etiske regler og er underlagt reglerne for tavshedspligt.